Hulelaboratoriet drives af Jens Ardal og Sara Holm Strandby, to billedkunstnere, der arbejder sammen om at skabe kunstneriske projekter, hvor mennesker og steder mødes på nye måder.
Vi bygger huler, vilde haver, byggelegepladser og alternative læringsrum sammen med børn, unge og voksne, og arbejder med alt fra små lokale eksperimenter til større tværfaglige projekter, udstillinger og byggeprocesser.
Vores udgangspunkt er altid stedet: den konkrete boligblok, skolegård, matrikel eller det lokalsamfund vi arbejder i, og de, der er en del af stedet.